Hvorfor mister virksomheder kunder, og hvordan minimerer du det?
At miste kunder er en naturlig del af enhver forretning, men en høj Churn rate kan være en alvorlig hindring for vækst og langsigtet succes. Churn definerer tabte kunder og Churn-rate angiver den procentdel af kunder, der stopper med at købe eller bruge din service over en given periode. For virksomheder, der har gensalgs-omsætning, er det en af de vigtigste KPI'er at holde øje med.
Forståelse af Churn er afgørende, fordi det kan indikere dybere problemer i forretningen. Hvis kunderne forlader hurtigt, kan det skyldes alt fra dårlig produktkvalitet til utilstrækkelig kundeservice eller en manglende værdioplevelse. Ved at analysere Churn kan virksomheder identificere disse problemer og tage proaktive skridt for at fastholde kunderne.
Hvordan defineres og beregnes Churn?
Økonomisk betragtes en kunde som Churned, når den serviceydelse kunden har modtaget stopper. Dvs. at hvis kunden køber en 12 måneders aftale i januar år 0, så er han Churned 12 måneder efter hvis han ikke fornyr aftalen, altså i januar år 1. Hvis det er en kunde der køber service på sin bil, og kunden ikke dukker op året efter betragtes han som churned når han næste år undlader service eller finder det et andet sted.
Mange aftaler opsiges tidligt i kontraktperioden og det er hensigtsmæssigt at tracke opsigelser.
Den klassiske formel for churn rate ser således ud:

Eksempel:
Hvis en virksomhed starter måneden med 500 kunder og mister 50 af dem, vil churn raten være:

Denne beregning giver et simpelt overblik, men der findes flere nuancer af Churn, som virksomheder bør tage højde for.
Forskellige typer af Churn
Churn kan opdeles i flere kategorier, der hver især giver en dybere indsigt i kundeafgangen:
Kunde Churn (Customer Churn): Dette refererer til det faktiske antal kunder, der forlader en virksomhed.
Omsætnings Churn (Revenue Churn): Viser den tabte omsætning fra eksisterende kunder, enten fordi de forlader eller nedgraderer deres abonnement.
Frivillig Churn: Kunder, der aktivt vælger at stoppe deres abonnement, ofte fordi de ikke ser nok værdi i produktet.
Ufrivillig Churn: Kunder, der mister adgangen til produktet pga. betalingsproblemer eller tekniske fejl.
Skjult eller usynlig Churn: Kunder, der langsomt skifter omsætning ud med andre leverandører.
En lav kunde churn kan stadig dække over en høj omsætnings churn, hvis store kunder forlader, mens mindre kunder bliver. Derfor er det vigtigt at måle begge dele for at få det fulde billede.
Sådan reducerer du churn
En effektiv strategi for Churn-reduktion starter med en grundig forståelse af, hvorfor kunder forlader virksomheden. Her er nogle af de mest effektive metoder til at mindske Churn:
Forbedre kundeoplevelsen
En problemfri onboarding-proces, hurtig support og et brugervenligt produkt er afgørende for at fastholde kunderne. Hvis kunderne oplever udfordringer i de første måneder, er sandsynligheden for, at de forlader, langt højere.Lyt til kundefeedback
Ved at analysere kundeanmeldelser og gennemføre surveys kan du identificere mønstre i, hvorfor kunder forlader. Feedback kan bruges til at tilpasse produktet og forbedre oplevelsen.Tilbyd incitamenter for at blive
Eksklusive funktioner, rabatter eller loyalitetsprogrammer kan øge chancerne for, at kunder forbliver længere. Mange virksomheder ser succes med at tilbyde midlertidige rabatter til kunder, der overvejer at forlade.Automatiser kundeengagement
E-mails, påmindelser og personlige beskeder kan bruges til at fastholde kunder, inden de opsiger deres abonnement. En automatiseret opsøgende strategi kan være forskellen på at miste eller beholde en kunde.
Overvåg og analyser Churn med Metriks
At spore og reducere churn manuelt kan være tidskrævende. Metriks hjælper virksomheder med at overvåge Churn og få indsigt i, hvilke kunder og produkter der er mest udsatte. Med realtidsanalyser kan virksomheder:
Identificere de største årsager til Churn
Spore udviklingen i Churn over tid
Se sammenhængen mellem Churn, CLTV og CAC
Handle proaktivt på kundesegmenter med høj Churn
Vil du mindske din Churn og fastholde dine kunder længere? Prøv Metriks i dag og få det fulde overblik over din kundeafgang.